Hammerfest og Trollfjorden Sydgående

Udsigten fra vores hotelværelse

Dagens Liv

Som idag er positiv – hun kunne godt lide torsken.

Hammerfest

Hammerfest betegner sig selv som verdens nordligste by, titlen bestrides dog af både Honningsvåg, Longyearbyen på Svalbard og Barrow i Alaska.

Hammerfests hovederhverv var i mange år fiskeri og brystede sig af, trods den nordlige beliggenhed (70 grader nord) at have isfri havn året rundt.

De senere år er byen blevet hovedterminal for naturgas fra Snehvidefeltet. Byen er ekspanderet og nu nøjes man ikke med gulvvarme i husene, nææh, i Hammerfest har man varme i fortorvene !

Hammerfest´byvåben er en isbjørn og foran rådhuset står to enorme isbjørne, eller vi var enige om, at det var sølvbjørne. Og lige ved Hurtigrutens kajplads finder man isbjørneklubben, hvor alle , for et mindre beløb kan blive livslangt medlem. Ja, Hammerfest sætter ikke sit lys under en skæppe – der findes ikke isbjørne i Hammerfest eller omegn, isbjørne i Norge finder du udelukkende på Svalbard 🙂

Stokmarknes, Hurtigrutens vugge…

Veje på land er og har altid været en bekostelig og besværlig affære p.g.a. de ufremkommelige fjelde. Derfor har kystvejen altid været oplagt for nordmændene.

I slutningen af det 19. århundrede var den 2400 kilometer lange kyststrækning fra Bergen til Kirkenes en travl transportvej for varer og personer med alle typer skibe fra dampere til små en-mastede jagter. Men søkortene var upålidelige, og skibene sejlede sjældent om natten. Det gjorde en rejse mellem nord og syd lang og besværlig.

Lodsen Richard With mente, at det kunne gøres bedre.

I 1893 blev kaptajn Richard Withs damper DS Vesteraalen taget i brug langs Norges kyst, og en regelmæssig forbindelse blev etableret. Der blev ugentlige rejser – først fra Trondheim til Hammerfest og senere fra Bergen til Kirkenes, sidstnævnte på kun syv dage. Med kaldte denne vigtige forbindelse “Hurtigruten”.

Idag har selskabet 13 skibe og anløber dagligt 35 havne og er stadig en vigtig tranportrute langs den norske kyst. Selvom mange betragter Hurtigruten som et cruise – “Verden smukkeste sørejse” er det faktisk stadig primært en fragtrute.

Det er fascinerende at se på, når vi anlægger en havn hvor effektivt og logistisk perfekt havnearbejderne får losset gods og får læsset på igen. Vi fragter alt fra fisk over vinduer til det nye hus i Hammerfest til den lille crossmotorcykel som lille Ola i Honningsvåg skal have til sin konfirmation.

Og så fandt vi Nordlands hyggeligste pub.

Verdens største sten som vi missede men her er en anden. Den er også god..

Men så fandt vi den igen……

Det som alle troede var en ø viste sig at være en kæmpe kampesten som var smidt her i istiden. Verdens største sten !

Trollfjorden

Alle heroppe kender slaget i Trollfjorden 1890. Den venlige bartender på det hyggelige værtshus i Stokmarknes gik med en t-shirt hvor der stod: Slaget i Trollfjorden 1890. Vi forestillede os det værste, kanoner og ild og voldsomme tab og dødsofre !

Men slaget i Trollfjorden var nu alvorligt nok. Småbådsfiskerne der roede ud i Trollfjorden var efterhånden ved at blive fortrængt af dampbådene. Den 6.marts 1890 kom det til håndgemæng og slåskamp mellem de stridende parter. Dampbådsfiskerne havde dagen i forvejen hjulpet med at bryde is inderst fjorden. Men nu havde de lukket småbådsfiskerne ude med deres not. Slaget var såmænd alvorligt nok, flere fiskere blev forbrændt da dampskibsfiskerne hældte kogende vand over de stridene parter.

Slaget blev kendt over hele Norge og efterfølgende vedtog Stortinget ændringer i Lofotloven der forbød notfiskeri i de små fjorde.