Hofsets Blog

Sidste morgenmad på M/S Finnmarken, og så var udsigten pragtfulde Trondheim.

Farvel M/S Finnmarken, farvel Kaptajn Klodiussen and his crew, farvel Nordnorge og den smukke natur ! Det har været en uforglemmelig oplevelse.

Næstsidste morgenmad på M/S Finnmarken. Vi nyder den og udsigten. Turen lakker mod enden.

Hundeluftning i Sandnesssjøen

Det viste sig, at der var masser af hunde ombord, vi så dem bare ikke. De havde specielle hundekahytter eller var i bure på vogndækket. Her et par dyre chokolademynder, som den amerikanske frue overhovedet ikke havde styr på. Så gik det bedre med de to velopdragne collier 🙂

Brønnøysund

Udover en time i Rørvik var Brønnøysund sidste anløb inden vi 6.30 i morgen lægger til kaj i Trondheim. Vi havde lidt over en time i byen, men der var ikke det store at se på så vi fandt en hyggelig pub der serverede Crabbies, en pragtfuld skotsk ingefærøl som Kirsten opdagede, da vi var i Edinburgh i 2012.

Den sidste nadver

Tilbage på båden måtte vi bare have en sidste omgang tapas! 3 x tapas til 119 nKR er faktisk billigt. Derfor var vi glade for, at vi ikke havde bestilt lunch, vi kunne få mange tapas til hvad lunch til 3 ville have kostet.

Udsigten fra vores hotelværelse

Dagens Liv

Som idag er positiv – hun kunne godt lide torsken.

Hammerfest

Hammerfest betegner sig selv som verdens nordligste by, titlen bestrides dog af både Honningsvåg, Longyearbyen på Svalbard og Barrow i Alaska.

Hammerfests hovederhverv var i mange år fiskeri og brystede sig af, trods den nordlige beliggenhed (70 grader nord) at have isfri havn året rundt.

De senere år er byen blevet hovedterminal for naturgas fra Snehvidefeltet. Byen er ekspanderet og nu nøjes man ikke med gulvvarme i husene, nææh, i Hammerfest har man varme i fortorvene !

Hammerfest´byvåben er en isbjørn og foran rådhuset står to enorme isbjørne, eller vi var enige om, at det var sølvbjørne. Og lige ved Hurtigrutens kajplads finder man isbjørneklubben, hvor alle , for et mindre beløb kan blive livslangt medlem. Ja, Hammerfest sætter ikke sit lys under en skæppe – der findes ikke isbjørne i Hammerfest eller omegn, isbjørne i Norge finder du udelukkende på Svalbard 🙂

Stokmarknes, Hurtigrutens vugge…

 .

Veje på land er og har altid været en bekostelig og besværlig affære p.g.a. de ufremkommelige fjelde. Derfor har kystvejen altid været oplagt for nordmændene.

I slutningen af det 19. århundrede var den 2400 kilometer lange kyststrækning fra Bergen til Kirkenes en travl transportvej for varer og personer med alle typer skibe fra dampere til små en-mastede jagter. Men søkortene var upålidelige, og skibene sejlede sjældent om natten. Det gjorde en rejse mellem nord og syd lang og besværlig.

Lodsen Richard With mente, at det kunne gøres bedre.

Og så fandt vi Nordlands hyggeligste pub.

Verdens største sten som vi missede men her er en anden. Den er også god..

Men så fandt vi den igen……

Det som alle troede var en ø viste sig at være en kæmpe kampesten som var smidt her i istiden. Verdens største sten !

Trollfjorden

Alle heroppe kender slaget i Trollfjorden 1890. Den venlige bartender på det hyggelige værtshus i Stokmarknes gik med en t-shirt hvor der stod: Slaget i Trollfjorden 1890. Vi forestillede os det værste, kanoner og ild og voldsomme tab og dødsofre !

Men slaget i Trollfjorden var nu alvorligt nok. Småbådsfiskerne der roede ud i Trollfjorden var efterhånden ved at blive fortrængt af dampbådene. Den 6.marts 1890 kom det til håndgemæng og slåskamp mellem de stridende parter. Dampbådsfiskerne havde dagen i forvejen hjulpet med at bryde is inderst fjorden. Men nu havde de lukket småbådsfiskerne ude med deres not. Slaget var såmænd alvorligt nok, flere fiskere blev forbrændt da dampskibsfiskerne hældte kogende vand over de stridene parter.

Slaget blev kendt over hele Norge og efterfølgende vedtog Stortinget ændringer i Lofotloven der forbød notfiskeri i de små fjorde.

Tøsetur i Svolvær 

Leopardvanter og elgtørklæde 🙂 Og den smagte dæleme godt den ginger sour 🙂

Hende her er også med.. hvis det da ikke er en han?

Liv tager gode billeder, her fra tøseturen  i Svovlvær …….

Dagens stemning i Lofoten

Og så var vi også i Tromsø på vej syd, denne gang om aftenen…

Dagens Liv

Rensdyr”plomme” med russiske “fortunecookies” er vist ikke Livs livret. Det smager af metal !

Kirkenes en kedelig lørdag

Så nåede vi til Kirkenes, rejsens endestation – bare rolig, vi skal tilbage igen 🙂 Kirkenes, ganske tæt på grænsen til Rusland.

Det gode forhold til Rusland ses tydeligt i gadebilledet. Da den røde hær befriede Kirkenes den 25.oktober 1944, som den første norske by, blev russerne modtaget som helte.  På en høj med udsigt over fjordene står den russiske soldat til minde om de russere der faldt i befrielsen af byen. Kirkenes var som mange andre byer i Nordnorge ramt af den brændte jords taktik, hvor tyskerne brændte bygninger ned og ødelagde forsyningkæder for at forhindre den røde hærs fremrykning. Civilbefolkningen led voldsomt under denne taktik.

Kirkenes var en af de mest bombede byer under 2. verdenskrig. Befolkningen måtte gang på gang søge ly i beskyttelsesrummene, bl.a. Andersgrotta, der er opkaldt efter ingeniøren der byggede beskyttelsesrummet.

Ellers var der ikke meget gang i Kirkenes en søvnig lørdag formiddag i sommervejr med høj sol. Men friskt hvalkød var det dog muligt at opdrive !

Vardø street art

Ved indsejlingen til Vardø blev vi mødt med iøjnefaldende street art. Liv og Kirsten blev enige om, at enten var dette en total hippieby eller også er byen befolket med “kristenfolkets æsj og fy”. Anders hældede til det sidste p.g.a. grafittien: GOD IS  GREAT !

Efter nærmere granskning viste det sig, at der stod : COD IS GREAT (Torsk er stort) 🙂

Og ja, i 2012 tog den norske gadekunstner Pøbel initiativ til et projekt til beskyttelse af vigtig kulturarv. Vardø led som så mange andre byer i nordnorge af affolkning og forfald, det ville pøbel rette op på. Pøbel inviterede 11 af verdens førende street art artister til  komafest i Vardø heriblandt 2 danske, der forvandlede byen til et levende street art gallery. Projektet blev finansieret af diverse fonde og støttet af indbyggerne. Børnehaver, skoler og mange andre samlede genstande til en tidskapsel der blev forseglet og støbt ind i en flyttebil der blev nedgravet ved tunnelen til fastlandet. Et symbol på at fraflytningen er vendt og Vardø står sammen om at få vækket Vardø til live – deraf navnet Komafest.
Street art i Vardø

Liv spottede straks de danske street art kunstneres streg. Her legendariske huskmitnavn.

Norges eneste by med arktisk klima

Udover at være Norges østligste by, er Vardø også Norges eneste by med arktisk klima.  Det mærker man tydeligt – og en stor forkel fra “sommeren” i Kirkenes. Der findes ikke et træ i byen, græsset er vinter-afsvedet og der ligger store bunker af beskidt sne.  Nogle vil mene en trøstesløs by, men et eller andet sted har Vardø en sjæl, en overlevelsesevne der især mærkes heroppe højt mod nord, hvor solen går ned i november og ikke viser sig igen før sidst i april.

Kirstens første selfie

Inspireret af Livs flotte selfies og udfaldet fra selfiestangen, måtte Kirsten også forsøge sig udi selfie kunsten ! Med et absolut kunstnerisk resultat. Så hellere et billede af udsigten fra vore pladser i panoramasalonen.

Nattestemning i Nordnorge

Så nåede vi Honningvåg, den største by på Margerøya med ca. 2.300 indbygere kun to daglivarebutikker men 6 pubber 🙂 Det var meldingen fra vores herlige tourguide der underholdt os i bussen på vej mod Nordkapp.

Samer, rensdyr og ørne

På vej mod Nordkapp så vi masser af rener, der græsser på Margerøya, de er ikke vilde men er ejet af samerne på Margerøya og fra Karasjok. Hvert år drives de i det tidlige forår fra Karasjok til et sted ud for Margerøya. I gamle dage  skulle de svømme over til øen, men nu fragtes de i specielle færger. Før mistede samerne for mange dyr i strømmen, da dyrene var afkræftede af den lange vinter. På Margerøya spiser de sig tykke og fede og når de om efteråret skal tilbage til Karasjok, så er de så velnærede, at de kan svømme over, 99% når sikkert over. Og så er der en ekstra fidus. Samerne betaler skal pr. høved, rensdyr der fragtes pr. båd er lette at tælle for skattefar. En svømmende rensdyrflok er nærmest umulig at tælle, så samerne skal bare oplyse antallet 🙂

På vejen besøgte vi et samepar og deres souvenirbutik. Og så så vi havørne – fascinerende. I 60’erne mente skotterne på det skotske højland, at havørne tog fårene. De blev derfor udryddet i Skotland. I 80’erne blev skotterne klogere, og bad Norge om at donere nogle unge fugle. Så nu taler alle havørne i Skotland norsk.

Jordens børn

I 1987 fik den norske forfatter Simon Flem Devold den ide, at Nordkap burde bruges til et projekt, der kom langt ud over Norges grænser. Dette nordlige punkt på skæringspunktet mellem øst og vest skulle bruges. Han fik ideen Barn av Jorden der skulle bringe børn fra hele verden sammen, få dem til at samarbejde og være et symbol på fredelig sameksistens.

Han fik fløjet syv børn ind fra syv kontinenter, der fik frie hænder til at skabe et relief i ler, der symboliserede sameksistens. På syv dage fik børnene skabt de relieffer der idag (nu støbt i bronze) står på Nordkap.

Hvert år uddeles Barn av jorden prisen på Nordkap.
Barn av jorden

Og så kom Anders’ selfiestang igen i brug, her på Europas nordligste punkt.

Finnkirka

Finnkirka er en unik og fantastisk fjeldformation i Kjøllefjorden, der formet som en kirke naturligvis har givet genstand til overtro blandt søfarere, fiskere og samer. Det siges at være et gammelt samisk offersted. Sagnet siger, at søfarere ofrede ved kirken, som tak for at de overlevede sejladsen. Vi kom tæt forbi og fik fine billeder.

Så er der boblebad

Den voldsomme, overvældende og smukke natur, kræver af og til total afslapning. Og hvor finder man det bedre end at flyde i bobler, som Liv her benytter sig af.

Berlevåg og vinkekrig

Torsdag aften havde vi set filmen: “Heftig og begejstret – Berlevåg mannssangforening”, en herlig film om verdens nordligste mandssangkor.

Filmen blev vist i Cannes og det skulle have været et syn for guder, at se de gamle furede fiskere fra det nordlige Norge entre den røde løber. Vi var lidt skuffede over, at koret ikke stod på kajen og modtog os med sang, for de kan synge.

Til gengælde annoncerede kaptajnen “vinkekonkurrence” da vi netop i Berlevåg ville passere Hurtigrutekollegaen: M/S Nordkapp . Nordkapp lagde fra kaj og vi på Finmarken skulle lægge til. Vinke”konkurrence” (Min bare) 🙂 Besætningen havde lagt op til en sand vinke”KRIG” ! Der var hængt bannere ud på rælingen, et kæmpe lydanlæg var rigget an og besætningen uddelte blå plasticposer og hvide håndklæder til at vinke med.

Og så blev Berlevåg havneindløb blæst langt op af fjelsiderne med først en endeløs tuden fra de store skibe, og så gik besætningen igang med lydanlægget, der blæste “We are the champions” og den norske: “Her bli´der liv” ud i den stille aften. Vinkningen så lidt tam ud ovre på M/S Nordkapp mens der var fest, balloner og høj musik hos os på M/S Finmarken. Det kostede en rom og cola før sengetid 🙂

Liv spiser gulerodsuppe med fenalår

Fredag mødte Liv igen et af sit livs udfordringer: fenarlår. Det tørrede fårekød smagte “altfor meget lam og uld” ! Selvom den cremde gulerodssuppe var fantastisk 🙂

Tromsø

Så lagde M/S Finmarken til i Tromsø, en fantastisk smuk by der krævede solbriller, lyset reflekteret af de sneklædte fjelde gav et fantastisk lys. En faktisk ret smuk bro, der førte til Ishavskatedralen, viste sig at være en udfordring . Et lille smalt fortorv med MEGET langt ned og rystelser i broen når en stor bil kørte forbi, gjorde bestigningen af den stejle bro til et mareridt ! Men over kom vi.

Og der lå den: Ishavskatedralen ! Og ja, den er smuk med et fantastisk mosaik der næsten (men KUN næsten) kan måle sig med det i Nidarosdomen.

Og så kom Anders’ selfiestang i brug 🙂 Han havde for at drille Kirsten plaget om at få en selfiestang, Kirsten var imod, men i Bodø luskede Liv ind i en Tiger og købte en selfiestang, så han fik sin selfiestang.

Nat efter Tromsø

Liv og Kirsten fik en Goodnigt cap i baren. Kl. 24.30 var det stadig lyst og skyformationerne var fantastiske.

Så fik vi passeret Polarcirklen – men hvornår ? Efter morgenmaden var der Polardåb på dækket. Der var sort af mennesker, så det var kun Anders der blev døbt, det var multebrændevinen der lokkede. En spand is ned af nakken, og så var den klaret 🙂 Polarcirklen blev passeret ca. 06.15 .

Liv spiser akvavitt is

Aftenen før fik vi lækker mad og en pragtfuld dessert, men det viste sig, at Liv ikke kan lide akvavit-is 🙂

Før Bodø

Så nærmede vi os Bodø og indsejlingen var fantastisk og i pragtfuldt vejr.

Bodø

Fjeldene  i Bodø og omegn er fantastiske, men ellers er byen ikke det store. Vi fik købt huer og handsker, så vi var klædt på til Nordkapp.

Lofoten og Troldfjord

Indsejlingen til Lofoten var helt fantastisk. Især Lofotenveggen, der tårner sig op og sejladsen ind til Stamsund blev dramatisk  da det så ud til, at vi var på vej direkte ind i en væg !

Efter Stamsund sejlede vi videre mod Svolvær, en lille hyggelig by. Så gik turen videre i det smalle Raftsundet, hvor Kaptajnen p.g.a. godt vejr tillod at tage en afstkker ind i Trollfjorden. En MEGET smal fjord hvor man følte at kunne røre fjeldene på begge sider.  Vendingen i bunden af fjorden viste, at Kaptajnen vidste hvad han gjorde.

Palmehaven, Hotel Brittania i Trondheim. Vi starter turen med fantastisk morgenmad  og så en drosje til båden.  Med Nidarosdomen i baggrunden sejlede vi ud af Trondheimsfjorden. Anders måtte bare fotografere tørrede fisk på dækket- Et rødt fyrtårn på vejen fortalte en historie, her boede en familie med fyrbøder, hustru, en masse børn og huslærerinden, langt fra alfarvej. Idag bor her ingen, men fyret fredet. Klokken er 23-30 og solen dykkede lidt, men er på vej op igen .. Smukt

Flere tegninger bl.a. af brannslokkeren….

“Jeg ved godt hvad en børnelokker er, men hvad er en Branns lokker?” (citat nevø Jakob)

Her er nogle tegninger fra Norge lavet af nevø Jakob jeg tror det er fra 1995….